Havnen har 3 sejlklubber: Sydkystens Sejlklub (SKS) og Strandparkens Bådelaug (SBL), der ligger på Søhesten og Ishøj Sejlklub (IS), der ligger på Hummeren. Hver af de 3 sejlklubber er repræsenteret i havnebestyrelsen med to bestyrelsesmedlemmer.
For at have en bådplads i Ishøj havn, er det en forudsætning, at man er medlem af en af havnens sejlklubber. Hvilken klub man vælger er helt op til en selv, og vi anbefaler, at man tager en snak med “naboer” på de omkringliggende broer, og evt. besøger klubberne, før man melder sig ind. Indmeldelse skal dog ske senest 30 dage efter man har skrevet brugsretskontrakt med havnen.
Udover de 3 sejlklubber findes også dykkerklubben Nikon, Surferklubben, Juniorklubben og en vinterbadeklub. Desuden er Søspejderne repræsenteret ved deres egen klub. Disse “øvrige klubber” er repræsenteret i havnebestyrelsen med et medlem.
Læs mere om den enkelte klub på nedenstående link.