Skråningshuse
De røde skråningshuse findes langs hele havnen, og er tænkt som opbevaringsrum til udstyr og grej til bådejere. Skråningshusene er i sin tid opført af havnens andelshavere for private midler.
En forudsætning for at opnå brugsret til et skråningshus er, at vedkommende samtidig har indgået bådpladskontrakt med S/I Ishøj Havn, og er medlem af en godkendt sejlklub/bådlaug i Ishøj Havn. Hver kontrakthaver kan max. tildeles 6/6 og min. 1/6 af et hus, og hver kontrakthaver kan kun have andel (e) i ét hus. Den tildelte brugsret er personlig og kan ikke overdrages eller fremlejes til andre, dog bortset fra de i afsnit 5 nævnte undtagelser. Kontrakten omfatter kun tilladelse til opbevaring af sådant udstyr, som relaterer til kontrakthavers bådplads og båd. Skråningshuse må ikke benyttes som bolig, og der må ikke installeres vand eller opvarmning. Der må ligeledes ikke drives erhverv fra skråningshuset. Skråningshuse må isoleres, og der må installeres 230V til stikkontakt.
I 2020 vedtog havnens repræsentantskab, at årslejen for et skråningshus blev fastsat til Kr. 300,- (som prisreguleres i takt med bådpladser). Skråningshusene handles ikke gennem havnekontoret men direkte mellem ejer og køber.
Grejrum
Havnen råder over en række grejrum, der udlejes via havnekontoret. Der er normalt stor efterspørgsel på disse grejrum, hvorfor disse udlejes efter en venteliste. Ønsker du et grejrum sendes en mail til havnekontoret. Se priser på grejrum under “Priser & havnetakster”.