Ishøj Havn ligger midt i Køge Bugt tæt på København. Havnen har cirka 570 bådpladser, og er præget af liv og aktivitet, med ARKEN og Ishøj strand som nærmeste nabo. De mange klubber, restauranter og grillpladser på havnen bidrager til en hyggelig atmosfære, der ofte hører en havn til.
Lystbådehavnen er blevet til på kunstigt skabte øer, som opdeler området i flere små sektioner, der giver en hyggelig atmosfære, som sjældent opleves på en stor havn.
Havnen er en af Danmarks mest attraktive lystbådehavne, med et skønt “grønt miljø”. Det er nemt at komme til med bil, der går offentlige transportmidler lige til havnen, og i kort afstand findes gode indkøbsmuligheder og et shoppingcenter.
Havnen er ikke KUN for sejlere…..Hele sommeren kommer tusindvis af besøgende for at nyde det dejlige grønne miljø, spise en god frokost på en af spisestederne, få en is eller bare for at se på bådene i havnen.
Alle er velkommen på Ishøj Havn.